Læs
leder Photosynthetic fokuserer på samspillet mellem fotografi og botanik fra 1840’erne og frem til i dag. Med bidrag fra internationale forskere, fotohistorikere og kuratorer som Wade Davis, Stefano Mancuso, Carol Armstrong og Esther Ruelfs giver publikationen et indblik i en niche af fotografiet, der længe har været overset. Photosynthetic bringer artikler om den tætte forbindelse mellem amatørbotanikere og fotopionerer i Viktoriatidens England, udvekslingen mellem plantefotografi, kunsthåndværk og moderne kunst i begyndelsen af det 20. århundrede, planteintelligens, etno-botaniske studier i Amazonasregnskoven, og botanisk mikroskopfotografi. På billedsiden præsenter Photosynthetic skelsættende historisk materiale af bl.a. Anna Atkins og Karl Blossfeldt samt ti portfolioer af samtidskunstnere som Andreas Greiner, Macoto Murayama, Diana Scherer, Marianne Engberg, Helene Schmitz, Heidi Specker og Henrik Spohler. Indholdsfortegnelse: Andreas Greiner Photosculptures (2015) og 8 Heads High (2016) (portfolio) Carol Armstrong Fotosyntese, fotografi og tegnekunst: Anna Atkins: British Algae (artikel) Macoto Murayama Botanical Diagrams (2009–2014) (portfolio) Esther Ruelfs og Annika Sellmann Wilhelm Weimars plantefotografier: Botaniske dokumenter, dekorative objekter eller selvstændige kunstværker? (artikel) Helene Schmitz The Linnaeus Project (2007) (portfolio) Gert Mattenklott Karl Blossfeldt: Planternes alfabet (artikel) Heidi Specker SAAT SEED (2017) (portfolio) Derek Jarman og Howard Sooley Derek Jarman’s Garden (portfolio) Wade Davis Richard Evans Schultes’ flerdobbelte linse (artikel) Rachel Sussmann The Oldest Living Things in the World (2004–2014) (portfolio) Delphine Bedel Stubborn Cactus (2015) (portfolio) Sandra Santos Zoom: Teknologi, videnskab og kunst i botanisk mikrofotografi (artikel) Marianne Engberg Flora (1994) og Artichoke (2002) (portfolio) Diana Scherer Exercises in Root System Domestication: Harvest og Interwoven (2015–ongoing) (portfolio) Stefano Mancuso Grøn intelligens (artikel) Henrik Spohler The Third Day (2013) (portfolio)
|