Næste nummer:

Herbarium – fotografi og botanik

Da den engelske fotopioner Thomas Wedgwood i 1802 eksperimenterer med fotografiske processer, er det angiveligt blade fra en plante, han forgæves forsøger at fiksere på glasplader belagt med sølvnitrat. Og da Henry Fox Talbot og Hippolyte Bayard på deres vej mod opfindelsen af fotografiet i 1830’erne og 1840’erne producerer en række fotogrammer, er det hovedsageligt planter, de afbilleder.

Helt fra begyndelsen har plantegengivelser spillet en vigtig rolle i fotohistorien, og rent sprogligt blev mediet fra starten sat i forbindelse med dets evne til at fiksere naturen i bredere forstand. Talbot gav sin bog om kalotypiet – den første bog, der blev illustreret med fotografier – titlen The Pencil of Nature og beskrev de nye billeder som "solbilleder... [der] udelukkende bærer aftryk af lysets kraft uden nogen form for hjælp fra kunstnerens blyant."

Om det er fotografiet, der tegner naturen, eller naturen, der reproducerer sig selv via fotografiet, som Louis Daguerre, en anden af fotografiets officielle opfindere, beskrev det, diskuteres stadig. Faktum er, at det fotografiske medium har haft afgørende indflydelse på vores viden om og opfattelse af natur og planter, og at amatørfotografer og videnskabsmænd med interesse for botanik var blandt de første til at kaste sig over mediet. Da den tyske billedhugger Karl Blossfeldt udgav sin berømte bog Urformen der Kunst i 1928, blev plantefotografiet endegyldigt anerkendt også i kunstens verden. For den tyske filosof Walter Benjamin var hans billeder af planter og stængler sågar kendetegnende for den nye tidsalder – et ’kronvidne’ på det optisk ubevidste, en ny måde at se på: ”Ob wir das Wachsen einer Pflanze mit dem Zeitraffer beschleuinigen oder ihre Gestalt in vierzigfacher Vergrößerung zeigen – in beiden Fällen zischt an Stellen des Daseins, von denen wir es am wenigsten dachten, ein Geysir neuer Bilderwelten auf.” (Neues von Blumen, 1928).

Filter #7 kaster sig ind i denne gejser og sætter fokus på samspillet mellem videnskab, kunst og fotografi i forbindelse med studiet af planter: Fra amatørbotanikere og -fotografer i Viktoriatidens England over mikroskopfotografiets åbenbaringer af ukendte verdener til fotografier af planter som inspiration og eksperimentarium for samtidskunsten i dag.


 

FILTER er det eneste magasin i Norden, som i bred forstand undersøger fotografiets påvirkning af den måde, vi lever vores liv på og bedriver politik, videnskab og kunst på. Uafhængigt af museer, institutioner og interesseorganisationer udgør FILTER en platform for nuanceret debat om fotografiets rolle i den visuelle kultur, og underlægger mediet forskerens, journalistens og kritikerens undersøgende blik.

Med portfolier fra danske og udenlandske fotografer, dybdegående artikler, interviews og anmeldelser præsenterer FILTER fotografiet i al sin mangfoldighed. Magasinet inkluderer både forskellige typer af fotografi (amatør-, kunst-, presse-, mode-, og reklamefotografi såvel som den videnskabelige og sociale brug af mediet) og videreformidler forskellige tilgange til mediet (fototeori, antropologi, journalistik, kunsthistorie, kulturhistorie, filosofi etc.). Desuden indrager magasinet samtidsfotografi såvel som ældre fotografisk materiale i sine udgivelser. Hvert nummer er centreret omkring et tema. Hidtil: Fotogen, rum, normal, forsvindinger og hybrid.


Ansvarshavende redaktør: Camilla Kragelund

Redaktion: Anne Ethelberg, Camilla Kragelund, Sabine Nielsen