Landskabsfotografi, arkitekturfotografi og reklamefotografi skaber alle repræsentationer, som påvirker den oplevelse, vi har, når vi bevæger os i naturområder, tager på storbyferie, træder ind i bygninger eller indretter vores stue efter billedet i et boligmagasin. Er det virkelig sådan, det ser ud, føles og er? Var det det, fotografiet viste? Sammenvævningen af det fotografisk gengivne og det oplevede ses også indenfor andre områder. Hvad gør fotografier af rummet ved vores oplevelse af vores beskedne plads i solsystemet? Hvad gør de internetmedierede fotografier af onkels nye lejlighed ved familierelationerne? Hvad gør kikkertundersøgelsen ved vores oplevelse af kroppens rum?

Fotografiet har en særlig evne til at skabe gengivelser af virkelighedens rum, der opleves som realisme. Som de nævnte eksempler viser, vil der dog altid være tale om et modsætningsforhold mellem det oplevede rum og dets fiktionaliserede fotografiske modstykke. Når vi som beskuere alligevel har en tendens til at sætte lighedstegn mellem de to oplevelsesformer, skyldes det, at fotografiske repræsentationer af rum indgår som et element i vores erfaring af rum. Det fotografisk gengivne rum og det oplevede rum er med andre ord sammenvævede fænomener.

Igennem hele dets historie er fotografiet blevet brugt til at dokumentere rum. Typisk har fotografiet fokuseret på den nøgterne gengivelse. Men hvad sker der, når man vil vise det tredimensionelle rum i et fladt, todimensionalt medie? Kan fotografer være med til at udvikle vores forståelse af det omgivende rum ved i deres praksisser at pege på nye og anderledes måder at tænke og fremstille rummet på?